Maj Thorsen er privatpraktiserende socialrådgiver, og hun bistår sine klienter i de alt for mange kritiske sager med jobcentrene. I flere tilfælde oplever hun, at klienterne bliver syge af kontakten med kommunen, og det er ikke sjældent, at deres retssikkerhed krænkes gennem mangelfuld sagsbehandling.
”Før jeg blev selvstændig arbejdede jeg otte år i kommunalt regi, og jeg siger altid til de studerende, at de skal sørge for at blive ansat i kommunen først. Det er vigtigt, at de kender systemet og arbejdsgangene indefra,” siger Maj Thorsen. Hun arbejder ofte som bisidder med taleret for sine klienter og overtager blandt andet kommunikationen med kommunen, når en sag er gået i hårdknude:
”Jeg er fx med i sager, hvor der søges om førtidspension. Så længe jeg tier stille ved møderne, er det fordi, alt går godt. Jeg gør også meget ud af at prøve at bevare den gode tone med sagsbehandleren, jeg søger dialog frem for konfrontation. Og ofte går det da også rigtig godt.” Men Maj Thorsen oplever også tilfælde, hvor psykisk syge borgere udsættes for en uhensigtsmæssig behandling og urimelige krav. Det kan fx være borgere med Posttraumatisk Stresssyndrom, der på grund af uvidenhed hos sagsbehandleren tvinges til at fortælle om deres sygdom:
”Det kan være vældig smertefuldt og retraumatiserende, og her burde sagsbehandleren holde sig fra at presse borgeren og i stedet læse sagsakterne,” påpeger Maj Thorsen. Det samme kan ofte gøre sig gældende for borgere med angst, som måske krakelerer på mødet, fordi de føler sig pressede og i stedet burde mødes med forståelse og accept.
Det sker i en del af Maj Thorsens sager, at kommunerne bryder retssikkerhedsloven:
”Det kan fx være, hvis de undlader at belyse en sag ordentligt og ikke indhenter de relevante oplysninger. Eller det kan være det modsatte, at kommunerne overbelyser og fx nidkært sender klienten i den ene udsigtsløse praktik efter den anden. Og det forstår jeg ikke. Burde sagsbehandleren ikke være på borgernes side?” spørger Maj Thorsen.
Mange af hendes klienter er decideret bange for jobcenteret, og for dem er det trygt og sikkert at have Maj Thorsen på sidelinjen. Hun tør stille spørgsmål, er nede på jorden og kan tale godt og forståeligt. Men hvorfor går det galt?
”Det gør det jo blandt andet på grund af det økonomiske aspekt. Og så bliver sagsbehandleren let indoktrineret af en kultur på arbejdspladsen, hvor det er blevet almindeligt at skubbe borgerne ud over kanten, og hvor empati er erstattet af forråelse,” forklarer hun. Og netop empati er en egenskab, som ellers ifølge Maj Thorsen er vigtig for den gode sagsbehandler. Man skal også være intelligent og i stand til at afgrænse sig, være saglig og skriftlig dygtig, kunne det administrative og kommunikative, holde hovedet koldt og ikke mindst have styrke til at stå fast over for en ledelse, der vil en anden vej:
”Jeg møder mange dygtige socialrådgivere i mit arbejde. Men socialrådgiverne er jo også under stort pres. Jeg tror, det ville hjælpe, hvis man tog pengene ud af ligningen og adskilte det bevilgende element fra det økonomiske. Det kræver en politisk beslutning, der nok desværre ikke er lige på trapperne. Men det er vigtigt at påpege, at det her handler om helt almindelige mennesker, der føler sig stigmatiserede af systemet, ” slutter Maj Thorsen, der ikke regner med at blive arbejdsløs foreløbig.