Gal – Internettet

Det er internettet, det er galt med, det er internettet, der er brudt sammen, det er undermineret, det er ødelagt, det er blevet til meningsløst kaos, det er gennem-hacket til digitalt volapyk, og det er hendes skyld, det er hende, der har trykket på de fatale knapper, hun har fået det til at ske, og nu går verden under. Hun har haft den slags tanker før, men denne gang er det alvor. Det er startet i det små med hendes egen lille it-verden, med mystiske mails med mystiske links og mystiske oplysninger, skærme, der går i sort, tekster og ikoner, der popper op, som hun bliver nødt til at klikke på for at komme videre, absurde opdateringer og mistænkelige skærmbilleder. Men så er der sket et massivt hackerangreb, en viral eksplosion i it-verdensrummet, overgangen fra det lokale til det globale har været glidende, men pludselig ved hun, at den er helt gal, hjemmesider ser underlige ud, Googleforsiden er fuld af absurde figurer, og det er hende, der har åbnet for hackerne, det er internettet, der er brudt sammen, og det er hendes skyld. Når hun går på gaden, bliver hun udspioneret, forfulgt, der er biler, der holder foran hendes bopæl med mænd, der sidder og sms’er eller taler i mobiltelefon, og det er hende, de skriver og tale om, der er ingen tvivl, tvivlen går snarere på, hvem det er, er det politiet, der pønser på at anholde hende, men er det ikke for beskedent med et par kriminalbetjente, er det PET, eller er det allerede CIA, der er på sporet af hende, dette er jo en verdensomspændende katastrofe, og intet niveau er for højt, hun er en højspændt risiko og sikkerhedsbrist, det er kun et spørgsmål om tid, før de slår til, eller også er der en anden mulighed, at det er hackerne, der er ude efter hende og vil ramme hende, det er lidt diffust det hele, men klart står det, at det er internettet, der er brudt sammen, og det er hendes skyld, og hun er overbevist om, at der er spioner blandt kunderne, når hun går i Irma, folk, der tøffer rundt med halvtomme kurve og skuler til hende, hun er forfulgt, det hersker der ingen tvivl om, det er kun et spørgsmål om tid, før hun bliver anholdt, hentet eller bortført. Eller slået ihjel, det er ikke usandsynligt, hun ved for meget. Hun holder efterhånden op med at gå ud, det er for farligt, det er for skrøbeligt, hun kan ikke klare det, hun kan ikke rumme det, hun må hele tiden være på vagt, spionerne er alle vegne, der er farer overalt, også hylende sirener, som hun er skyld i, måske er de første dødsfald indtruffet som følge af internettets kollaps, for det er internettet, der er brudt sammen, og det er hendes skyld, hun holder sig hjemme, selv om hun selvfølgelig er klar over, at ejendommen er overvåget, men hun holder sig hjemme, hun spiser ikke og drikker ikke, hun er i undtagelsestilstand, tankerne svirrer, frygten har overtaget, panikken er brudt ud, og nu går det indlysende op for hende, det slår ned i hende som et lyn, hun ser med et det hele klart i al sin gru, de vil ramme hende ved at ramme Anton, den dreng er i yderste livsfare, han kan blive bortført, kidnappet, taget til fange hvert øjeblik, det kan være, for det er internettet, der er brudt sammen, og det er hendes skyld, og nu må hun for alt i verden forhindre dem i at få fingre i Anton, han må holdes under opsyn, han må blive hjemme, der kan ikke blive tale om skolegang, hun bliver nødt til at holde ham tilbage: ”Du må ikke gå ud, Anton,” siger hun og griber fat i ham, og nu kommer Hasse og vil have hende indlagt: ”Du er syg, Mira, lad nu Anton gå for helvede, han skal i skole, forstå det dog,” råber Hasse, ”du skal indlægges, Mira”, han har ikke forstået det, at det er internettet, der er brudt sammen, og det er hendes skyld, nu er Anton gået, det er der værste, der kunne ske, og hun ringer desperat til ham, men han sender en sms til Hasse om, at han sidder i skolen, men hun ved det, det er kun en stakket frist, før de får fat i ham, hun ligger forstenet i sengen, øjnene er låst fast på loftet, og nøglen er smidt væk. Hasse får kontakt med distriktspsykiatrien, som siger, at de skal tage på psykiatrisk skadestue, og det lykkes ham at få hende lokket med ud i en taxa, og de kører til hospitalet, hun springer ud af bilen, før den stopper, ”er du rigtig klog?” råber Hasse, de må vente længe i skadestuens venteværelse, selv om der ikke er andre patienter, hun ved, det er galt, hun er havnet her, for det er internettet, der er brudt sammen, og det er hendes skyld, og endelig kommer de ind til en ung mandlig læge, han lytter til Hasses lange talestrøm om hendes såkaldte tvangstanker, tidligere indlæggelser og elektrochokbehandlinger, og lægen spørger hende, hvordan hun har ødelagt internettet, hun fatter, at han åbenbart også ved det er brudt sammen, og vil høre, hvordan hun har gjort det, men da hun begynder at forklare sig, bliver han fjern i blikket og spørger hende, om hun nogensinde har følt sig bedre og klogere end andre mennesker, men det er jo ikke det, det handler om, det er internettet, der er brudt sammen, og det er hendes skyld, men nu udfylder han indlæggelsespapirerne, hun har tabt kampen og givet op, nu er hun spærret inde, ikke af politiet men af lægerne, verden vil ikke høre, verden vil ikke forstå, verden vil ikke indse det, verden kan ikke rumme katastrofen, verden vil ikke se det i øjnene, verden vender det døve øre til, verden vil bedrages, verden vil ikke kende sandheden, verden vil ikke forstå alvoren, verden kalder hende syg og dømmer hende vanvittig, verden vil gå under, for det er internettet, der er brudt sammen, og det er hendes skyld.