Hjørringmodellen udgør Danmarkshistoriens største investering i indsatser for at hjælpe borgere med komplekse problemer i job. Jobcentrets måde at arbejde på blev lagt om og forbedret, og man satte nye indsatser i gang for borgere med sundhedsmæssige og sociale udfordringer.
”Den politiske enighed har været bærende hele vejen igennem. Der har været dyb tillid til, at vi i forvaltningen kan løse opgaven,” siger Økonomi- og Arbejdsmarkedsdirektør i Hjørring Kommune, Leif Johannes Jensen.
Han forklarer, at man blandt andet har fået psykisk udfordrede i job:
”Mange borgere med en varig funktionsnedsættelse er blevet hjulpet i fleksjob. Vi har i øjeblikket godt 1.500 fleksjobbere, hvoraf ca. 1.200 er beskæftiget i private virksomheder. Siden 2019 er der etableret 1.000 nye fleksjobs, og det er nogle af de arbejdstagere, der er gladest for deres jobs. Fleksjobordningen kan noget, der hjælper og skaber jobværdi. Vores erhvervsliv kan ikke undvære dem, de bidrager til værdiskabelsen ude på virksomhederne.”
På indsatssiden er der blandt andet tale om mestringsforløb for borgere med fx ADHD, autisme og angst. Og hvis det er det, der skal til, får de en håndholdt indsats, fortæller Leif Johannes Jensen og kan her nævne flere vellykkede eksempler.
“Der er én løsning til hvert menneske. Vi skal forstå de individuelle udfordringer og skræddersy individuelle løsninger der passer til. Det har krævet en grundlæggende omstilling i jobcenteret. Men vi er selvfølgelig også hjulpet af, at der er mangel på arbejdskraft, så vi både kan skaffe jobs til borgere med fuld arbejdsevne og jobs til borgere med nedsat arbejdsevne,” siger han.
Særlig indsats over for unge
En udløber af Hjørringmodellen er Ungegarantien, hvor aktuelt 130 nordjyske virksomheder har indgået en garantipartneraftale om at tage imod alle unge og hjælpe dem på vej til job og uddannelse. Virksomhederne indgår i et tæt samarbejde med folkeskolerne om virksomhedsnære undervisningsforløb og erhvervspraktik, og for de skoletrætte elever etableres der individuelle løsninger i form af længerevarende erhvervspraktikker.
”Virksomhederne tager de skoletrætte unge ind i længevarende praktikker, hvor de bytter skoletimer ud med erhvervspraktik. Og for mange af de unge er det efterfølgende afsættet til en aftale om en læreplads. Virksomhederne er glade for at kunne hjælpe de unge. Og det løser også det rekrutteringsbehov, som de kigger ind i. I sidste skoleår havde vi 136 elever i længerevarende erhvervspraktik, og det er supergod løsning på skoletræthed og brobygning til arbejdslivet,” påpeger Leif Johannes Jensen.
IPS virker for de unge
IPS-metoden (Individual placement and support) er en succesfuld del af Hjørring-modellen, og Leif Johannes Jensen fortæller, at man har haft 300 voksne i IPS-forløb, men nu har udvidet indsatsen til også at omfatte de 15-17 årige, som fx har autisme eller ADHD.
“De får skræddersyede job og skræddersyede mesterlæreforløb. I IPS har man den specifikke faglige viden om den psykiske sygdom, og man arbejder med psykoedukation og efterværn. Så her stopper hjælpen ikke, efter du er kommet i arbejde,” siger han og tilføjer, at det gælder om “at gribe tidligt ind, idet ham på 17 er sværere at samle op end ham på 14”.
I Hjørring Kommune er man således kommet i bund på kontanthjælpsområdet. Der har aldrig været så få kontanthjælpsmodtagere, mange er kommet i fleksjob, nogle er kommet i ordinære jobs, men der er også nogen, der har fået pension.
“Vi har tjent investeringen hjem to gange, det kan betale sig at investere i mennesker, så vi fortsætter vores gode arbejde,” slutter Leif Johannes Jensen.