Alt for mange unge står uden uddannelse og beskæftigelse. Det er af stor betydning at koordinere indsatsen i kommunerne for at få de unge aktiveret og hjælpe dem videre i systemet.
”Ca. 50.000 unge står uden ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Af dem har en tredjedel sammensatte vanskeligheder, det kan fx være ADHD eller angst,” fortæller Per B. Christensen. Han er medlem af Reformkommissionen, som er nedsat af regeringen til at komme med forslag til reformer på det socialpolitiske område, og er også formand for Akkrediteringsrådet og for SOSU-uddannelserne.
”Det gælder om at se den unge mellem sammenhæng i det, der sker i uddannelsesområdet, på socialområdet og på arbejdsmarkedsområdet, at skabe en koordineret ungeindsats i kommunerne,” siger Per B. Christensen.
Han nævner Assens, Hjørring og Sønderborg kommuner, som nogle af dem, der lykkes med dette. Her prøver man at gå på tværs af sektorer og skaffe tilbud i nogle timer om ugen, at skabe struktur på hverdagen, arbejde eller uddannelse.
Som Per B. Christensen ser det, er der nogle, der motiveres af uddannelse, mens det for andre handler om job og uddannelse:
”6-7 pct. får ikke en kompetencegivende uddannelse og kommer heller ikke senere i job. Ca. 10 pct. kan ifølge regeringens målsætninger profitere af job først og uddannelse senere. Derfor kan det være godt med en mentor, den unge kan være i dialog med, når vedkommende kommer ud på arbejdsmarkedet. I Hjørring kommune har folkeskolen en bred facet af initiativer og en ungdomsgaranti. Jeg har også besøgt en logistikvirksomhed, som tog unge med diagnoser i praktik, og det endte med, at de unge tog en logistikuddannelse.”
Der findes ikke kun én løsning, men kan være mange forskellige måder at tilrettelægge forløbene på. Der skal dog være sammenhæng, og den unge skal have en voksenperson, som agerer empatisk over for den unge og tilbyder kærlighed og rammesætning, forklarer Per B. Christensen.
”Det er vigtigt, at kommunen griber tidligt ind over for den unge. Måske skal man nogle gange tage fat allerede i folkeskolen, fx med fritidsjob eller erhvervspraktik. Og igen – kommunen skal være rustet til at kigge på tværs og se muligheder og give den unge en retning,” siger han.
Han nævner FGU-reformen som et initiativ, der skal hjælpe med at få de unge i uddannelse. Her fik kommunerne ansvar for at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Alle kommuner skal koordinere en samlet kommunal ungeindsats på tværs af uddannelses- beskæftigelses- og socialindsatsen for unge under 25 år uden ungdomsuddannelse.
”FGU-reformen startede for 2 ½ år siden, men har været coronaramt. Nu kan der forhåbentlig komme mere skred i den,” håber Per B. Christensen.