Mere tillid, mere tryghed, bedre sammenhæng og større inddragelse. Det er resultatet af et forløbsprogram i Sønderjylland for borgere med angst og depression, der bragte borger, jobcenter og lokalpsykiatri sammen.
Syddansk Universitet har i rapporten ”Bedre sammenhæng for borgerne?” evalueret forløbsprogrammet i Aabenraa og Tønder, som sammen med to andre kommuner og Psykiatrien i Region Syddanmark stod bag programmet. Formålet var at hjælpe borgere med psykisk sygdom tilbage i arbejde og afprøve nye samarbejdsformer mellem sundhedssystemet og arbejdsmarkedssystemet.
Den centrale aktivitet i programmet var planlægningsmøder, hvor borgeren mødtes med medarbejder fra lokalpsykiatri og repræsentant fra jobcenteret, og hvor man lagde en fælles plan på tværs af behandling og beskæftigelse. Desuden afholdt man workshops og temadage, hvor medarbejdere fra jobcenteret underviste medarbejdere fra psykiatrien og omvendt. Man indførte også gensidige træffetider for lokalpsykiatri og jobcenter fx om diagnoser og arbejdsmarkedslovgivning.
Rapporten fra SDU viser, at forsøget har været en succes, men der har også været udfordringer. Borgerne var positive over for programmet, fordi det forbedrede samarbejdet: ”I stedet for at jobcenteret trækker til højre og lokalpsykiatrien til venstre,” som en borger udtrykte det. En anden sagde det på denne måde: ”Det giver en eller anden form for ro indeni, at man ved, at alle parter er enige i, hvad vi arbejder hen imod.” Borgerne havde tidligere haft frygt for, at jobcenteret ville presse dem, med programmet fik de mere tillid til systemet og oplevede det trygt og positivt. Myten om, at jobcenteret presser borgere hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet, blev aflivet.
Psykiatriens medarbejdere fik et mere nuanceret billede af jobcenterets arbejde og var også overvejende positive over for programmet: ”Når patienten kan se, at vi vil det samme, at vi har samme dagsorden, så giver det dem ro,” forklarede en medarbejder herfra. Man oplevede dog også udfordringer ved samarbejdet med jobcenteret: ”De skal holde sig til deres paragraffer og aktivering, og jeg skal støtte patienten og holde fokus på, hvad patienten kan,” sagde en anden.
Også jobcenterets medarbejdere tog godt imod programmet. De fik mere viden om behandlingsmuligheder og var positive over at få sat ansigt på hinanden. Men ifølge rapporten var der også udfordringer med rod i de vidt forskellige arbejdskulturer. Kommunen var meget resultatorienteret, mens psykiatrien beskrives som mere procesorienteret, og det påvirkede samarbejdet, ikke mindst kommunikationen. Medarbejderne oplevede det dog som en styrke at bruge to fagligheder fremfor én i samarbejdet, hvor der kunne komme klarhed omkring arbejdsdygtighed, sanktioner, adfærd ved depression osv. Samarbejdet aflivede myterne om hinanden og skabte anerkendelse og respekt.
For jobcenter og psykiatri var det fælles mål at sætte borgeren i centrum, men nogle oplevede, at man havde forskellige mål med samarbejdet – at jobcentermedarbejderen trådte ind i samarbejdet med øje for beskæftigelse og psykiatrimedarbejderen med øje for behandling.
Rapporten påpeger, at der fremadrettet med fordel kan tages større hensyn til lokale arbejdsgange, rutiner, normer, værdier og faglige identiteter. Det er væsentligt, at der er en klar forventningsafstemning og rollefordeling mellem parterne, og ved afprøvning i andre kommuner bør man sikre sig ledelsesmæssig opbakning og prioritering til samarbejdet. Medarbejderne bør inddrages i praktiske løsninger fx i forhold til kommunikation, og der bør ske en tydelig forventningsafstemning om, hvordan de forskellige fagligheder anvendes i praksis, ligesom man kan overveje at opkvalificere medarbejderne til at arbejde tværfagligt. Endelig er det vigtigt, at borgerinddragelsen fortsat er kernen i programmet.